"Jesus Kristus"

Jesus Kristus Kong David, der selv var en tidligere hyrde, begynder denne salme med: "Herren er min hyrde," idet han straks sætter sig selv som et får i Jesu Kristi varetægt (som er det samme væsen som Herren i Det Gamle Testamente - se Johannes 1. :1-3, 14 og Hebr. 1:2). Denne analogi af Kristus som hyrde og hans udvalgte som får, forstærkes i flere skriftsteder, især i Johannes 10, Joh 21:15-17 og Hebræerbrevet 13:20. Hyrden er forsørger og beskytter af sin flok. Fårene er hjælpeløse uden ham. På samme måde er den menneskelige eksistens kun en syndig, kødelig oplevelse uden Gud i vores liv (Joh. 5:30; Rom. 8:6-11). David fortsætter med: "Jeg mangler ikke", at han som et får i Kristi varetægt var overbevist om, at han intet ville mangle. Denne følelse gentages i Salme 34:9-10 og viser tydeligt Davids forståelse med hensyn til at sætte Gud og Guds vej først i hans liv (se Matt 6:25-34). Han fortsætter med at skrive: "Han får mig til at ligge på grønne græsgange: han fører mig hen til det stille vand." Både de "grønne græsgange" og "stille vand" indikerer en velsignet overflod, hvilket yderligere illustrerer fordelene ved et liv ledet af Gud. Salme 23:3 begynder: "Han genopretter min sjæl." David forstod, at han var en synder, men også at Kristus havde forløst ham og ville fortsætte med at genoprette ham efter omvendelse. Salme 51 er et godt eksempel, der viser Davids forståelse af omvendelse og tilgivelse. Af personlig erfaring vidste David, at hyrden af ​​og til måtte føre sin flok gennem forræderisk terræn, og derfor skriver han (som fårene): "Ja, selvom jeg går gennem dødsskyggens dal, vil jeg ikke frygte noget ondt: thi du er med mig; Din stav og din stav de trøster mig." Igen havde David fuld tillid til og tillid til Gud og hans måde – han havde ingen frygt, selv i "dødens skygge". Stangen og staven er hyrdens redskaber og bruges til at guide og rette fårenes vej - meget på samme måde som Gud ofte skal vejlede, og lejlighedsvis korrigere, vores vej. Dette trøstede David. Paulus angiver i 2. Timoteus 1:7, at denne tankegang kun kommer fra Gud: ”For Gud har ikke givet os frygtens ånd; men af ​​kraft og kærlighed og et sundt sind." Selv blandt fjender havde David fuld tillid: "Du bereder et bord for mig foran mine fjender: Du salver mit hoved med olie; min kop løber over.” Han forstod løfterne om velsignelser og beskyttelse (Ef. 3:20; Luk. 11:9-13; sammenlign dog med Jakob 4:1-3). Afslutningsvis vidste David, at så længe han ville følge Kristus, "skal godhed og barmhjertighed følge mig alle mit livs dage." Han så frem til at regere (igen som Israels konge; se Ezek. 34:23-24) i Guds rige: "og jeg vil bo i Herrens hus til evig tid."